Velkommen til den bedste nyhed for jer i det nye skoleår
Velkommen til Roskilde Gymnasiums podcast.
Velkommen til en podcast FOR elever - og MED elever
Hvor I har mulighed for at fortælle og diskutere:
Jeres historier
Jeres interesser
Og hvad der optager og interesserer jer.
Vi skal bruge elever til at være paneldeltagere på podcasten. I kan henvende jer til os hvis I vil være med eller hvis I har en god idé. Alle kan bruges, alle har en stemme eller en idé
Vi vil her fortælle lidt om hvad podcasten kommer til at handle om, og hvordan man kan være med.
Vores emner kan være om stort set alt: FILM, MUSIK, POLITIK, BRÆTSPIL, COMPUTERSPIL, KULTUR, STRIK, U-BÅDE, TANKS, ENHJØRNINGE, FANTASY, MINIMAL HOUSE, HEAVY, POKEMON, PLEKTRE, BANJOER, KØN, MILJØ, MAD
Der er (næsten) ingen grænser. Vi kommer til at være de nysgerrige elever der gerne vil modtage undervisning og viden fra jer.
Faglighed er IKKE vigtig.
Men interesse og nørderi er.
Hvis I elsker det, ved noget om det eller bare har styr på det, så vil vi høre mere.
Vi skal både bruge deltagere og ideer.
Vi er “Mads og Monopolet" med interessante emner og sympatiske gæster, vi er lige dele børneradio, tværs og P1
Projektet er en lærerstyret podcast med aktiv elevdeltagelse. Emnerne kan skifte alt efter episode.
Emnerne er baseret på elevernes forslag og interesser og kan spænde vidt - alt fra banjo til u-båd er muligt.
Visionen er et uformelt rum hvor eleverne har muligheden for at fortælle og diskutere emner der interesserer dem.
En til to lærere styrer en diskussion eller samtale med ca fire elever som man kender det fra de fleste podcasts. Dette er også grunden til at dette ikke er en elevstyret podcast eller projekt. Ved at have en eller to værter på podcasten, skabes muligheden for nysgerrigt og undersøgende at udspørge og undersøge elevernes interesser inden for bestemte felter. Meningen med dette er ikke falighed, men interesse, nysgerrighed og nørderi. Her ser vi gerne det specifikke og det dybe.
Målet er at samtalerne i podcasten skal være informative, men også sjove og underholdende og gerne naturlige, de skulle gerne ramme nogle af de sjove, spændende og interessante samtaler man som lærer kan have med sine elever om alt muligt – specielt hvis det er noget de interesserer sig for.